Det er vist ingen stor hemmelighed, at Superligaen befinder sig i en tilskuermæssig krise.

Den bedste danske fodboldrække befinder sig lige nu på sit laveste niveau i 20 år, når det kommer til tilskuertal. Og ser vi isoleret på foråret, skal vi helt tilbage til den første Superliga-sæson i 1991 for at finde et lavere tilskuergennemsnit.

 

Dog er det alt for tidligt at slutte noget om tilskuertallet i denne sæson. Vi er trods alt kun en måned inde i forårssæsonen, og kampene i de kolde måneder trækker som oftest langt færre tilskuere på stadion, end når sæsonen rammer de lidt lunere måneder.

 

Fordobling af kampe i februar

Som jeg tidligere har været inde på, kan noget tyde på, at det har en negativ effekt på tilskuertallene i Superligaen, at vinterpausen er blever forkortet med en omkring en tredjedel.

Eksempelvis har der i år været afviklet fire fulde spillerunder i februar, hvis vi lægger de tre kampe torsdag den 1. marts til her. Det er en fordobling af spillerunder i februar i forhold til sidste sæson – og en firedobling i forhold til 2013, 2014, 2015 og 2016.

Det kan ses på tilskuertallene.

Faktisk er det kun FC Midtjylland, som i foråret har præsteret bedre end sæsongennemsnittet, og det er der en ganske naturlig forklaring på. FC Midtjylland har spillet sine to hjemmekampe i foråret, og det var mod FC København og Brøndby IF.

De øvrige 13 hold klarer sig markant dårligere i forårets første fem runder, end de gjorde i hele efteråret.
 

Foto: Robert Hendel

I denne forårssæson ligger gennemsnittet for de første fire runder, der primært er spillet februar, på 3.953 tilskuere i gennemsnit. Og det er især midtuge-runden i slutningen af februar (og den 1. marts), der har gjort ondt. Her trak blot én ud af syv kampe flere end 2.000 tilskuere – og det var ikke overraskende topkampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF, som blev spillet på et næsten udsolgt stadion.

Til de øvrige seks kampe var der i gennemsnit 1.445 tilskuere, og kun ét af disse opgør var mellem to klubber, der ligger tæt på hinanden rent geografisk, nemlig AC Horsens og AGF.
 

Midtuge-runderne har målt over de seneste seks sæsoner samlet 26 procent færre tilskuere, end weekend-runderne har formået.

I denne sæsons eneste midtuge-runde har forskellen vist sig endnu større, nemlig 34,5 procent færre tilskuere i midtuge-runden sammenlignet med de øvrige runder i foråret. Og sammenlignet med gennemsnittet for hele efteråret har næsten hver tredje tilskuer droppet turen på stadion i løbet af de første fem runder af foråret – måske til fordel for sofaen og tv’et.
 

Foto: Robert Hendel

Selvom det endnu er alt for tidligt at slutte noget om forårets tilskuertal, tyder meget på, at de runder, som er spillet i februar i år, kommer til at følge det generelle mønster fra de øvrige sæsoner.

Vi bør derfor se en stigning i tilskuertallene rundt omkring, når vi rammer de lidt lunere forårsmåneder, for der er i hvert fald tydelige tegn på, at vejret har en vis betydning, når danskerne skal se Superliga-fodbold på stadion.

Derfor var det også bekymrende, at det efter de første 10 runder af efteråret så det ud til, at denne sæson ville nå et nye lavpunkt. At det ikke er sket, skyldes en fremgang i løbet af anden halvdel af efteråret 2017, hvor det gennemsnitlige tilskuertal i Superligaen er steget med 16 procent i forhold til efteråret 2016.


 

I 2016/17 udgjorde forskellen mellem tilskuergennemsnittet i første og anden halvdel af efteråret 1206 tilskuere – et fald på 19,3 procent. I denne sæson er forskellen langt mindre – 271 tilskuere svarende til en nedgang på 4,4 procent. Det er dog langt fra nok til at kunne afblæse snakken om tilskuerkrise.

I denne sæson har klubberne generelt været bedre til at holde på tilskuerne i den sidste halvdel af efteråret, hvor tilskuergennemsnittet helt frem til december har ligget på samme niveau. I december ligger gennemsnittet cirka 10 procent under gennemsnittet for hele efteråret.


 

Otte af de 14 hold i Superligaen oplevede en tilskuer-nedgang i anden halvdel af efteråret sammenlignet med de første 10 runder af sæsonen. Alligevel er der totalt set sket en fremgang, og det kan forklares ved, at de to hold, som har oplevet den største fremgang, også har langt flere tilskuere end de hold, som har oplevet den største tilbagegang.

FC København og FC Midtjylland er de hold, der oplevede den største fremgang. Også AC Horsens, Lyngby Boldklub og AaB oplevede fremgang. Til gengæld har AGF, FC Helsingør, Silkeborg IF oplevet den største nedgang sammenlignet med første halvdel af efteråret. Brøndby IF ligger stort set på samme niveau hele sæsonen igennem – på Vestegnen oplevede man en lille nedgang på tre procent i forhold til starten af sæsonen.


 

En del af udviklingen måske hænger muligvis også sammen med de sportslige præstationer, men også her er der noget, der ikke giver mening. Eksempelvis er Brøndby IF’s tilskuergennemsnit gået en lille smule ned i en periode, hvor holdet har ligget helt i toppen. FC Nordsjælland har mistet en tredjedel af tilskuerne i anden halvdel af efteråret, selvom holdet spiller godt – og FC København har øget sit tilskuertal i en periode, hvor det gik knap så godt sportsligt.

En årsagerne til, at tilskuertallet er steget en smule i sidste halvdel af efteråret kan som tidligere nævnt være, at den sene fredagskamp er rykket til søndag formiddag. Det kan også skyldes, at der ikke var nogen midtuge-runder i efteråret 2017.
 

Forskel på lørdag og søndag – med forbehold

En langt mere åbenlys årsag til tilskuerfremgangen i anden halvdel af efteråret er, at FC København primært har spillet sine hjemmekampe lørdag aften i første halvdel af efteråret, mens alle holdets hjemmekampe lå om søndagen i anden halvdel af efterårssæsonen. Og til disse fire hjemmekampe er tilskuergennemsnittet hævet med 61,5 procent i forhold til de første seks hjemmekampe.

Det skyldes formentligt ikke udelukkende kamptidspunktet, men det er bestemt bemærkelsesværdigt, at der er så markant en forskel på lørdag og søndag.

Derbyet den 5. november trækker naturligvis tallet en lille smule op – men ikke så meget, som et derby normalt ville gøre, fordi der til denne kamp var 10.000 færre tilskuere, end man normalt ser til et derby. Måske fordi kampen blev spillet allerede klokken 12.

Selv uden hjemmekampen mod Brøndby IF er hjemmebane-gennemsnittet for FC København i sidste halvdel af efterårssæsonen markant højere – 44 procent – end i de første 10 runder med de mange kampe lørdag aften. Ser vi isoleret på forskellen mellem holdets lørdags- og søndagskampe er tendensen den samme.
 

Foto: Robert Hendel

Når FC København har spillet hjemme på en søndag eftermiddag i denne sæson, er Parken blevet besøgt af næsten dobbelt så mange tilskuere, som når holdet spiller på en lørdag aften – 89,3 procent flere tilskuere har givet tælleapparatet en svingom om søndagen. Fraregnet derbykampen er der tale om en forskel på næsten 75 procent.

I de seneste fem efterårssæsoner er billedet det samme. Her udgør forskellen dog “kun” 25,2 procent.

Det samme viser sig på seer-fronten. Lørdag er der næsten 60 procent færre seere end om søndagen. Selv fraregnet derbykampen i november, er der næsten dobbelt så mange seere om søndagen i denne sæson, når FC København spiller hjemme.

Søndag er altså en væsentligt bedre fodbold-dag end lørdag for FC København. Det samme gør sig gældende for en stor del af de andre hold i ligaen. Dog med det forbehold, at tilskuertallet her i højere grad end hos Brøndby og FCK afhænger af modstanderen. Således trækker de to førnævnte hold oftest flere tilskuere til, når de kommer på besøg, hvilket ikke er så underligt, fanbaserne taget i betragtning.

I Lyngby er der mærkbar forskel på lørdag og søndag – her har man oplevet mere end 50 procent flere tilskuere til søndagskampene i de seneste to sæsoner, som Lyngby Boldklub har ligget i Superligaen. Uden kampene mod FC København og Brøndby IF er der stadigvæk markant flere tilskuere til søndagskampene, nemlig næsten 25 procent.

I Farum er der også langt flere tilskuere om søndagen end om lørdagen. Det hænger dog sammen med, at FC Nordsjællands hjemmekampe mod Brøndby IF og FC København ligger om søndagen. Uden kampene mod disse to hold, er der faktisk færre om søndagen i Farum i forhold til om lørdagen set over de seneste fem efterårssæsoner.

Det samme gør sig gældende i Aarhus. I sine seneste fire Superliga-sæsoner (AGF var en tur i den næstbedste række i 2014/15) har AGF formået at lokke næsten 15 procent flere tilskuere på stadion om søndagen i forhold til om lørdagen.

Det hænger blandt andet også sammen med, at opgørende mod Brøndby IF i de seneste fire sæsoner alene har hevet næsten 12.000 tilskuere på stadion i gennemsnit.
 

Foto: Robert Hendel

Uden disse kampe er forskellen på lørdag og søndag minimal. Dog skal det med, at AGF’s hjemmekampe om lørdagen mod AaB og Randers FC om lørdagen har trukket over 10.000 tilskuere. Uden disse kampe ligger lørdagssnittet på næsten 7.000, altså lavere end søndagsgennemsnittet uden kampene Brøndby IF og FC København.

Mange steder er det dog ikke kun kampdagen, som har indflydelse på tilskuertallet. For en stor del af Superliga-klubberne handler det i høj grad også, hvem der kommer på besøg.

 

Jyderne får hverdagskampene

Hvis de jyske holds fans føler, at deres hold oftere spiller hjemme i hverdagene, er det forståeligt nok.

De otte hold vest for Lillebælt har spillet 33 ud af 74 kampe i Jylland på en fredag eller mandag aften i efteråret 2017. Det svarer til næsten 25 procent af de 133 kampe, der blev spillet i Superliga-efteråret 2017.

For OB og de fem sjællandske hold er der tale om otte kampe ud af 59 kampe på Sjælland og Fyn, hvilket svarer til seks procent af det samlede antal kampe i efteråret.

Hverken FC København eller Lyngby Boldklub har haft fornøjelsen af at spille hjemme på en hverdagsaften i efteråret.

Det har AGF, Randers FC og Silkeborg til gengæld – disse tre hold har spillet over halvdelen af deres hjemmekampe i efteråret 2017 på en hverdagsaften.

Værst er det gået ud over Randers FC, der har spillet to tredjedele af hjemmekampene på en hverdagsaften, hvor kampene som bekendt er dårligere besøgt end kampe i weekenderne. Det kan måske også (sammen med den uro, der har været i klubben i den seneste tid) forklare, hvordan Randers FC på to år har mistet næsten 1.700 tilskuere per kamp svarende til en årlig nedgang på 17,2 procent.

 

Klokken 16 er bedre end 18 for både Brøndby og FCK

Tidspunktet for kick-off lader også til at have en vis indflydelse, når der skal lokkes tilskuere på stadion. I hvert fald hos de to store hold i hovedstaden.

Brøndby IF og FC København har spillet langt de fleste hjemmekampe sent søndag mellem klokken 16 og klokken 19, og her er der ingen tvivl om, at den tidlige af de to søndagskampe er den mest attraktive for tilskuerne på stadion set over de seneste fem efterårssæsoner.

Fra og med 2015/16-sæsonen blev de to sene søndagskampe afviklet klokken 16 og 18 i modsætning til tidligere, hvor de var programsat til klokken 17 og 19.

Når FC København spiller hjemme, er der ikke den store forskel ved første øjekast. Her er der 0,8 procent flere tilskuere til den tidlige af de to kampe, men trækker vi derbykampene mod Brøndby IF fra, er billedet et andet. Så er der 11,6 procent flere tilskuere i gennemsnit til kampene med start mellem klokken 16 og 17 i forhold til de kampe, der begynder mellem klokken 18 og 19.

Det samme mønster ser vi på den københavnske vestegn, dog er forskellen langt mere markant, hvis vi ser på tilskuertallene på Brøndby Stadion fra de seneste fem efterårssæsoner.


 
Når Brøndby IF spiller hjemme med kick-off mellem klokken 16 og 17, kommer der 17 procent flere tilskuere. Uden derbykampene mod FC København er der tale om en forskel på 22 procent fra kampstart klokken 16 eller 17 til kampstart 18 eller 19.

 

Foto: Robert Hendel

 
Placeringen af kampene på knap så attraktive tidspunkter kan gøre det svært for klubber med et lille opland at tiltrække nye tilskuere, eksempelvis børnefamilier. Og det kan blive dyrt for dansk fodbold på længere sigt.

Uden tilskuere i fremtiden er Superligaen ikke meget værd – heller ikke for tv-rettighedshaverne. De har næppe betalt kassen for at kunne vise tomme tribuner i tv, som det desværre alt for ofte er tilfældet i disse tider.