Tilskuertallene i Superligaen går den forkerte vej, og der hersker vel næppe nogen tvivl om, at Danmarks bedste fodboldrække er i tilskuermæssig krise.

På blot fem sæsoner er næsten hver fjerde tilskuer forsvundet fra Danmarks bedste fodboldrække. De 14 hold i Superligaen har enormt svært ved at få fyldt tribunerne på deres respektive hjemmebaner.

Sidste sæson havde Superligaen således sit laveste tilskuergennemsnit i 15 år, og 2017/18-sæsonen viser ikke tegn på, den kedelige tendens er ved at vende.

Ganske vist lader det til, at der er sket en lille stigning i forhold til sidste sæson. Og dog – for det er svært at sammenligne en hel sæson med gennemsnittet af de 10 første kampe.

At en sådan sammenligning er meningsløs, er der to primære årsager til.

Først og fremmest hiver kampene i foråret generelt flere tilskuere på stadion. Kun to gange i Superligaens historie har der været flere tilskuere i efteråret end i foråret. Muligvis skyldes dette, at der er færre, men mere afgørende kampe i forårssæsonen. Det er eksempelvis i foråret, at medaljer og nedrykkere falder på plads.

Dernæst mangler 2017/18-sæsonen endnu at komme igennem de sidste runder af efterårssæsonen. Her er der som oftest færre tilskuere, som ser fodbold på stadion. I sidste sæson var det næsten hver femte tilskuer, der faldt fra i den sidste halvdel af efterårssæsonen.

Holder den tendens bare nogenlunde, kan efterårssæsonen ende med et gennemsnit på lige under 5.000 tilskuere per kamp, hvilket vil være det laveste gennemsnit for en efterårssæson i 19 år. For sammenlignet med sidste sæsons første 10 runder er der altså nedgang at spore.

 

Svært at fylde stadion

Tilskuerkrisen hænger sammen med klubbernes udfordringer med at fylde stadion til kampene i Superligaen. En stor del af de 14 stadioner, hvor der spilles Superliga-bold, står gabende tomme. I kun én ud af de seneste fem sæsoner har mere end halvdelen af pladserne på tribunerne været besat.

2017/18-sæsonen lader ikke til at bryde med det mønster. Efter 10 runder har 429.423 tilskuere ud af 1.051.318 mulige besøgt de indtil videre 70 spillede kampe i Superligaen – det giver 6.135 tilskuere i gennemsnit ud af i 15.019 mulige. En udnyttelsesprocent på 40,8.

Bedst ser det ud for oprykkerne fra FC Helsingør, Silkeborg IF og SønderjyskE, som er de eneste tre hold, der i gennemsnit har fyldt mere end halvdelen af stadion i de første 10 runder af efteråret 2017. Værst ser det lige nu ud for hold som AC Horsens, Lyngby Boldklub og FC København, hvor omkring syv ud af 10 sæder ikke er benyttet indtil videre i denne sæson.

Det skal her bemærkes, at FC København har det klart største stadion af dem alle, mens FC Helsingør har det suverænt mindste. Eksempelvis har FC København med sine 38.065 pladser næsten syv gange flere sæder til rådighed i Parken, end der er pladser på Helsingør Stadion, som har plads til 5.500 tilskuere.

Med andre ord skal der væsentligt færre tilskuere til at sælge stadion ud i Helsingør end i Parken, hvilket figuren herunder så fint illustrerer.

 

Flere kampe med få tilskuere

Siden 2008/09-sæsonen har tilskuergennemsnittet generelt været nedadgående. Her har lidt mere end hver fjerde tilskuer har sagt farvel til live-oplevelsen i Superligaen.

I 2008/09 blev cirka hver sjette kamp i efterårssæsonen spillet for under 5.000 tilskuere. I 2016/17 var det hver anden kamp, som blev set af under 5.000 tilskuere på stadion i efteråret – til lidt mere end hver ottende kamp var der under 2.500 tilskuere på stadion.

Og efter 10 spillerunder af 2017/18-sæsonen er det mere end hver tredje kamp, der har besøg af færre end 5.000 tilskuere, mens lidt mere end hver syvende kamp har haft under 2.500 besøgende.

Andelen af kampe med under 2.500 tilskuere er steget med 11 procent i forhold til sidste sæson. Til gengæld er andelen af kampe med mere end 10.000 tilskuere ens i de to seneste sæsoner. At andelen faldt fra 2015/16 til 2016/17 skyldes formentligt udvidelsen af ligaen, for det er primært Brøndby IF og FC København, som spiller hjemmekampe med mere end 10.000 tilskuere.

Noget af nedturen skyldes utvivlsomt finanskrisen, som gjorde sit indtog i Danmark i efteråret 2008. For det er klart, at folks forbrugsvaner ændrer sig i krisetider, og det har utvivlsomt ramt fodbolden herhjemme.

De aktive, stemningsskabende fans kommer stadigvæk til kampene, og det vil de nok blive ved med – krisetider eller ej. Men klubberne har formentligt været alt for længe om at tilpasse sig den nye virkelighed efter finanskrisen, hvor en del marginal-tilskuere muligvis har valgt Superligaen fra og dermed sparet udgifterne til eksempelvis billetter, mad og drikker og ikke mindst merchandise.

Og så skulle man måske tro, at disse marginal-tilskuere har skiftet tribunen ud med fladskærmen hjemme i stuen. Imidlertid har tv-selskaberne i samme periode også oplevet faldende seertal.

Noget tyder altså på, at finanskrisen ikke alene bærer skylden for den manglende interesse for dansk topfodbold. Men hvad er det så?

Flere kampe på hverdagsaftener

Tilskuer-nedgangen kan skyldes, at en større del af kampene foregår på hverdagsaftener. De sene aftenkampe er gift for tiltrækningen af eksempelvis børnefamilier.

I perioden fra 1999 til 2002 blev mandagskampe for første gang en fast del af Superliga-programmet. I samme periode faldt tilskuertallet med 7,3 procent, og andelen af kampe med under 5.000 tilskuere steg markant. En lille del af stigningen i de tilskuerfattige kampe i 2001/02 kan muligvis tilskrives Lyngby Boldklubs konkurs i december 2001, men mandagskampene er næppe uden skyld heller.

I de efterfølgende fem sæsoner blev kampene primært spillet lørdag og søndag. Her steg tilskuergennemsnittet markant, ligesom andelen af kampe med under 5.000 tilskuere røg under 30 procent.

Mandagskampene kom tilbage i 2007/08. I perioden frem til 2011/12-sæsonen faldt gennemsnittet med næsten 8.000 tilskuere per spillerunde.

Fredag aften blev fast spilletidspunkt i 2012/13-sæsonen. I de seneste 6 sæsoner har en weekend-spillerunde derfor bredt sig over fredag, lørdag, søndag og mandag. I den første sæson med aftenkampe både fredag og mandag faldt gennemsnittet per runde med yderligere 2.000 tilskuere. Så selvom finanskrisen spiller en rolle, bærer den ikke hele skylden.

Noget af nedgangen må skyldes, at kampene ikke længere udelukkende spilles i weekenden.

Fra og med sidste sæson er andelen af hverdagskampe steget yderligere med den sene fredagskamp. Denne kamp bliver dog flyttet til søndag formiddag fra og med 12. spillerunde i denne sæson.

At kampene i weekenden – især om søndagen – hiver langt flere mennesker på stadion, bør ikke komme som den store overraskelse. Det er her, de mest attraktive hold spiller sine kampe.

Så det er selvfølgelig nemt at påstå, at hverdagskampe har færre tilskuere, når de to hold med flest tilskuere på hjemmebane sjældent spiller hverdagskampe. Brøndby IF og FC København spiller mere end 90 procent af hjemmekampene på en lørdag eller en søndag.

Ikke desto mindre er billedet det samme, når hjemmekampe på Brøndby Stadion eller i Parken ikke regnes med i gennemsnittet. Hverdagskampe er generelt dårligere besøgt end kampe i weekenderne.

 

Kortere vinterpause

Der er næppe ret mange danske fodboldfans, som ser frem til vinterpausen og tre måneders pause fra Superligaen. Derfor begræder de mest hardcore fans næppe, at forårssæsonen nu allerede begynder i midten af februar i stedet for i starten af marts måned.

Desværre tyder meget på, at den tidlige forårsstart har en negativ indvirkning på tilskuertallene rundt omkring på landets Superliga-stadioner.

I gennemsnit ligger februar 17,4 procent under gennemsnittet for foråret i de seneste 10 sæsoner. Og samme tendens ser vi i efterårssæsonen, hvor december i gennemsnit ligger 15,1 procent under gennemsnittet for efteråret i de seneste 10 sæsoner.

Der er to gange i december, hvor gennemsnittet for december måned har ligget over gennemsnittet for hele efterårssæsonen. Det er der dog en ganske logisk forklaring på.

I december 2007 spillede Brøndby IF og FC København derby i Parken, og det opgør alene trækker gennemsnittet op – kampen i Parken havde 29.762 besøgende. De øvrige kampe i december 2007 blev til sammen besøgt af 21.421 tilskuere.

FC København tog i december 2014 imod FC Midtjylland i en kamp, som FC København skulle vinde for at holde trit med førerholdet fra Herning. I samme runde fejrede Brøndby IF 50 års jubilæum i en kamp mod Silkeborg IF. De to opgør hev til sammen næsten 37.000 tilskuere på stadion, mens de øvrige fem kampe i december 2014 kunne til sammen mønstre knap 24.000 tilskuere.

I efteråret 2016 var andelen af december-kampe fordoblet i forhold til sæsonen før – og de var stærkt medvirkende til, at hive tilskuergennemsnittet for hele efteråret ned på det laveste niveau i 15 år.

 

Når store klubber rykker ned

Det lader også til at påvirke tilskuergennemsnittet negativt, når større klubber skifter en sæson i Superligaen ud med et års ophold i den næstbedste række. I 1998/99 var OB en tur i 1. Division, og siden 2006 har AGF gjort det til en vane at rykke ud af Superligaen, når det er VM-år.

Især er det bemærkelsesværdigt, hvor meget tilskuer-gennemsnittet i Superligaen er faldet i forbindelse med de to seneste AGF-nedrykninger. Til gengæld har det givet 1. Division et tilskuermæssigt løft, de tre gange AGF har været nede at vende siden 2006.

Store sportsbegivenheder som OL og EM og VM i fodbold siges også at have en negativ effekt på tilskuertallet. Og der er måske noget om snakken – for med undtagelse af 2002 og 2004 er falder tilskuergennemsnittet i de efterårssæsoner, hvor der sommeren forinden har været en stor slutrunde.

Dog er mønsteret ikke lige så tydeligt som de fire sæsoner (alle i VM-år i øvrigt), hvor AGF og OB har været forbi 1. Division. Der er i øvrigt VM til sommer, hvis enkelte AGF-fans skulle have fortrængt det …

Få dage uden fodbold

I kampen om at kapre tilskuere konkurrerer de 14 klubber i landets bedste række ikke bare mod hinanden. De kæmper høj grad også med en oplevelse foran fjernsynet, der i de senere år er blevet styrket markant.

I dag kan du for eksempel foran tv’et komme med spillerne ned i omklædningsrummet, ligesom du kan få kommentarer fra trænere og spillere helt op til kampstart. Derudover bliver tv-seeren fodret med en masse relevant live-statistik i løbet af kampen. Det er nærmest kun duften af græs, tv-seeren ikke får med.

Herudover er udbuddet af fodbold større end nogensinde. Mens Superliga-sæsonen er i gang, er der ikke en weekend – ja, der går nærmest ikke en dag – hvor det ikke er muligt at se en fodboldkamp.

Fra sæsonstart i 2017, og til Superligaen går på juleferie, er der sølle 13 dage – uden fodbold i form af Superliga, 1. Division, pokalkampe, europæiske kampe og ikke mindst landskampene ud af 159 mulige dage. Sådan var det også i efteråret 2016.

Læg dertil kampe fra engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og spansk ligafodbold – ligaer, som fodbolden i Danmark ikke kan konkurrere med, når det kommer til kvalitet.

Måske er den almindeligt fodboldinteresserede dansker blot blevet mæt af fodbold?

En ting er sikkert. Dansk fodbold og i særdeleshed Superligaen står – trods et stort potentiale – over for nogle gevaldige udfordringer for tiden …

 

Tilskuerudviklingen fra 1991 til 2017


For 2017 er det gennemsnittet efter 10. spillerunde, mens det for de øvrige sæsoner er tilskuergennemsnittet for hele efterårssæsonen.