Tilskuergennemsnittet i Superligaen er i de seneste år er gået én vej. Helt sådan forholder det sig ikke i landets næstbedste række. I 1. Division oplevede man i sidste sæson en markant stigning efter to år med nedadgående kurve.
Inden da gik det op i nogle sæsoner, og før det gik det ned i nogle år. Sådan har mønsteret været i de seneste mange år i 1. Division, der i modsætning til Superligaen har ændret turneringsstruktur et hav af gange i løbet af de seneste 10 år.
Fra 1995/96 og helt frem til og med 2010/11-sæsonen bestod rækken af 16 hold, der mødte hinanden to gange – ude og hjemme. De 30 runder med 240 kampe blev i 2011/12 til 14 hold, 26 runder og 182 kampe – og allerede i sæsonen efter blev turneringsstrukturen ændret igen.
Denne gang blev den noget udskældte struktur fra Superligaen trukket ned over den næstbedste række: 12 hold, 33 spillerunder, 198 kampe.
Der dog ikke meget, der tyder på, at de mange ændringer af turneringsformatet har haft væsentlig indflydelse på tilskuerudviklingen i 1. Division. Det går stadigvæk og op ned.
I senest afsluttede sæson oplevede rækken en tilskuerfremgang per kamp på 28,5 procent i forhold til sæsonen forinden, og kun fire gange siden 2000/01-sæsonen er gennemsnittet fra 2017/18 blevet overgået i væsentlig grad. I 2006/07, 2010/11, i 2011/12 og i 2014/15.
At gennemsnittet i netop de fire sæsoner har været højere, er der dog en ganske logisk forklaring på. Tre etablerede Superliga-klubber har i de pågældende sæsoner været et på et kort visit i 1. Division, og det har trukket gennemsnittet op.
Superliga-effekten
I 2006 rykkede AGF ud af Superligaen efter 68 sæsoner i den bedste danske fodboldrække. I den efterfølgende sæson i 1. Division række formåede gymnastikforeningen at trække hele 8.813 tilskuere på stadion i gennemsnit – en stigning på næsten 20 procent for aarhusianerne i forhold til sæsonen før, hvor AGF spillede Superliga-fodbold.
AGF’s tilskuergennemsnit i 2006/07 var det tredjehøjeste i landet i den sæson. Det blev kun overgået af Brøndby IF og FC København.
De mange tilskuere til AGF’s kampe smittede af på det samlede tilskuergennemsnittet i 1. Division. I 2006/07-sæsonen så 41,2 procent flere tilskuere i gennemsnit fodbold i landets næstbedste fodboldrække sammenlignet med sæsonen forinden. 17 af kampene i rækken havde besøg af mere end 5.000 tilskuere, og i alle 17 kampe var AGF en af aktørerne: 15 hjemmekampe og to udekampe.
Sæsongennemsnittet for hele 1. Division lød på 1.668 tilskuere per kamp i 2006/07. Uden kampe med AGF-deltagelse var gennemsnittet i den sæson blot 1.075 tilskuere per kamp.
Den efterfølgende sæson faldt gennemsnittet i 1. Division med mere end 20 procent. Det samme gjorde antallet af kampe med mange tilskuere. Her havde AGF sammen med Lyngby Boldklub tegnet et nyt abonnement til Superligaen, og i stedet måtte Vejle Boldklub og Silkeborg IF en tur ned i 1. Division.
I modsætning til 2006/07 faldt opbakningen til AGF betragteligt i de to sidste sæsoner, holdet var forbi 1. Division. I 2010/11 kostede nedrykningen næsten 50 procent af tilskuerne. Tabet blev dog stort set indhentet igen, da AGF på ny spillede i Superligaen i 2011/12. Antallet af kampe mange tilskuere lå også i denne sæson betydeligt højere sammenlignet med de foregående tre sæsoner. 14 kampe – alle med AGF som den ene deltager – blev spillet for mere end 5.000 tilskuere, heraf én udekamp.
Det gentog sig i 2014/15, hvor AGF’s nedgang dog var noget lavere. Det samme var tilgangen, da AGF kom tilbage til Superligaen. Også i 2014/15 steg antallet af velbesøgte kampe. AGF var part i alle ni kampe med flere end 5.000 tilskuere, hvor de syv blev spillet på hjemmebanen i Aarhus.
I 2011/12 var det Randers FC og Esbjerg fB, der efter flere sæsoner i Superligaen, måtte en tur ned i 1. Division. Selvom de to hold oplevede en betydelig nedgang i tilskuertallet, steg det samlede gennemsnit i rækken i forhold til året før.
Siden 2000/01 er det kun, da AGF opholdt sig i 1. Division i 2006/07 og 2014/15, at tilskuergennemsnittet fra 2011/12 blevet overgået i landets næstbedste fodboldrække.
Esbjerg fB’s nedrykning i foråret 2017 er måske en del af forklaringen på, at tilskuergennemsnittet i 2017/18 er steget i landets næstbedste række set i forhold til 2016/17 – også selvom klubben i de seneste år har været præget af uro og tilskuerflugt. Klubbens gennemsnitlige tilskuertal i 2017/18 var 138 procent højere end gennemsnittet for hele 1. Division i den samme sæson.
Oprykningen til Superligaen i 2018 bør dog give Esbjerg fB en tilskuerfremgang – for første gang på fem sæsoner.
Det lader dog til, at flere hold har påvirket den tilskuermæssige fremgang for 1. Division i 2017/18. Fælles for dem er, at de i lighed med Esbjerg fB og AGF tidligere har spillet fodbold i landets bedste række i en længere periode.
Efter at havde ført en tilværelse som elevatorhold, opbyggede Viborg FF op igennem nullerne en solid tilskuerskare. Da klubben efter 10 sæsoner i den bedste rykkede ned i 1. Division i foråret 2008, faldt tilskuergennemsnittet i den efterfølgende sæson med 41,5 procent.
Trods faldet fra Superliga til 1. Division formåede fodsportsforeningen i de efterfølgende sæsoner i landets næstbedste række at holde et stabilt tilskuergennemsnit helt frem til oprykningen til Superligaen i 2013.
I 2013/14 fordoblede Viborg FF sit tilskuergennemsnit, og som det er set før med flere andre klubber, faldt tilskuertallene igen, da klubben atter spillede fodbold i 1. Division sæsonen efter. Mønsteret gentog sig i 2015, da klubben rykkede op igen – og da den to år senere ufrivilligt byttede plads med FC Helsingør.
2017/18-sæsonen må i øvrigt næsten have været et mareridt for Viborg FF-fans. Klubben missede en oprykning, og ærkerivalerne fra FC Midtjylland løb med det danske mesterskab.
Tro, håb og traditioner
Sammenlignet med AGF, Esbjerg fB og Viborg FF har der ikke været meget Superliga-bold i Vejle i nyere tid. Alligevel var det Vejle Boldklub, der havde det højeste tilskuergennemsnit i 1. Division i 2017/18, og det er måske ikke så mærkeligt endda.
Vejle Boldklub er en klub med traditioner og en relativt stor fanbase efter danske forhold, og i Perioden fra 1956 og helt frem til klubbens 100-års jubilæum i 1992 var klubben fra Nørreskoven en fast del af den bedste danske fodboldrække.
Jubilæumsåret blev dog aldrig fejret i Superligaen. Vejle Boldklub spillede i første halvdel af 1992 i den daværende Kvalifikationsligaen, og da det ikke lykkedes at sikre sig en plads blandt de to bedste i rækken, bød andet halvår af 1992 på bold i 1. Division.
I 1995 rykkede Vejle Boldklub atter op i Superligaen. Det blev til fem sæsoner i landets fineste fodboldrække, inden klubben spillede sig ud af Superligaen i foråret 2000. Allerede året efter var Vejle Boldklub dog tilbage i landets fineste fodboldselskab, men det blev kun til en enkelt sæson i Superligaen, før klubben endnu engang befandt sig i 1. Division.
Nedrykningen i 2002 skulle vise at blive indledningen til en sportslig og økonomisk deroute, som kulminerede i 2004, da Vejle Boldklub var tæt på at rykke ud af 1. Division. Det kunne klubben også mærke på tilskuerinteressen.
Krisen fik en række erhvervsfolk til at kigge på klubbens økonomi og sætte fire konkrete mål for fremtiden, heriblandt et nyt stadion og en snarlig tilbagevenden til Superligaen. Langsomt begyndte tilskuerne at vende tilbage, og da Vejle Boldklub i 2006 spillede sig i Superligaen, var tilskuergennemsnittet næsten fordoblet sammenlignet med rædselssæsonen i 2003/04.
Tilskuertallet steg yderligere, selvom Vejle Boldklub rykkede ned igen allerede efter en enkelt sæson i Superligaen. I 2008/09 havde Vejle Boldklub øget sit publikumsgennemsnit med mere end 2.000 tilskuere per kamp på Vejle Stadion i forhold til sæsonerne forinden. Nedrykningen året efter betød dog, at Vejle Boldklub blev 4.000 tilskuere fattigere per kamp. Siden 2009/10 har klubbens tilskuergennemsnit dog været stabilt på lige omkring 2.000 tilskuere frem til 2016.
I 2016/17 faldt gennemsnittet med lidt mere end 25 procent i en sæson, hvor Vejle Boldklub endte blot seks point over nedrykningsstregen. Nedgangen blev dog vendt allerede i sæsonen efter, hvor Vejle Boldklub igen sikrede sig oprykning til Superligaen i foråret 2018 – efter ni sæsoner i 1. Division.
Vejle Boldklub havde i 2017/18-sæsonen et gennemsnit på 3.211 tilskuere per kamp, og det var faktisk højere, end AC Horsens, FC Helsingør og Hobro IK præsterede i Superligaen i samme sæson.
Flere opgør med få tilskuere – og med mange tilskuere
Et mønster, der tydeligt går igen i 1. Division, er, at når de store hold er nede at vende, stiger andelen af kampe med mange tilskuere. Andelen af kampe med mere end 4.000 tilskuere går op, når et hold som AGF har haft en sæson i 1. Division.
Over tid er andelen af kampe med færre end 1.000 tilskuere faldet fra lidt over 70 procent i 2002/03 til lige under 60 procent af kampene i 2017/18. På 10 år er andelen steget med en femtedel. Til gengæld er andelen af kampe med mere end 2.500 tilskuere steget med næsten 66 procent i den samme periode, mens andelen af kampe med mellem 1.000 og 2.500 tilskuere er gået ned med knap 35 procent.
I de seneste fem år er andelen af kampe med under 1.000 tilskuere steget med lidt mere end 30 procent, mens andelen af kampe med flere end 2.500 tilskuere er steget med knap 56 procent. Til gengæld er andelen af kampe med mellem 1.000 og 2.500 tilskuere er på fem år faldet med næsten 40 procent.
I de seneste 10 sæsoner har kampe med flere end 1.500 tilskuere blot to gange været mindre end 25 procent.
Foråret trækker flest tilskuere til
Ikke overraskende er der generelt flere tilskuere til kampene i foråret sammenlignet med efteråret. Vejret er oftest bedre, ligesom det er i foråret, at op- og nedrykning bliver afgjort.
Kampene i 1. Division har i de seneste 10 forårssæsoner i gennemsnit været besøgt af mere end 1.100 tilskuere. Ikke siden 2004/05 har der været færre end 1.100 tilskuere i gennemsnit til kampene i foråret i 1. Division, og blot to gange har der været flere tilskuere per kamp i efteråret sammenlignet med foråret i perioden 2000/01 til 2017/18.
Som det er tilfældet i Superligaen, er det især klubberne fra den øverste halvdel af rækken, som oplever en stigning i foråret.
I 2017/18 havde Vejle Boldklub i gennemsnit 2.868 tilskuere på besøg til hjemmekampene i Nørreskoven. I foråret steg gennemsnittet med 27,4 procent til 3.653 tilskuere per kamp. Den meste besøgte kamp på Vejle Stadion i efteråret blev overværet af 4.305, da Esbjerg fB kom forbi. I foråret blev den mest sete kamp overværet af mere end 10.000 tilskuere, da Vejle Boldklub havde lokalrivalerne fra FC Fredericia på besøg.
Esbjerg fB øgede ligeledes sit gennemsnit fra 3.115 tilskuere per kamp i efteråret til 3.334 tilskuere per kamp i foråret. På samme måde steg Viborg FF’s tilskuertal i foråret. Vendsyssel FF øgede sit tilskuertal per kamp fra 1.032 i efteråret til 1.132 i foråret.
Tendensen er den samme i de øvrige sæsoner. I alt har 1.187 tilskuere i gennemsnit set fodbold i 1. Division i efteråret, mens forårskampene i gennemsnit har haft besøg af 1.333 tilskuere i de seneste 18 sæsoner.
Flest i hverdagene – og så alligevel ikke helt
Afviklingen af kampe på hverdagsaftener er i mange år blevet kritiseret af fodboldfans herhjemme. Et af kritikpunkterne har været, at de sene kampe holder tilskuere væk. I Superligaen er der muligvis noget om snakken, er det et mere broget billede, der tegner sig i 1. Division.
I de seneste 10 sæsoner er lidt mere end hver femte kamp blevet spillet på en hverdagsaften. I gennemsnit er de i alt 427 kampe blevet overværet af 1.587 tilskuere i gennemsnit. De øvrige 1.663 kampe i samme periode blev spillet på en lørdag, søndag eller helligdag. Disse kampe havde i gennemsnit 1.304 besøgende per kamp.
En af forklaringerne kan være, at de mest attraktive hold i rækken har spillet mange af disse hverdagskampe, ligesom de bedst besøgte hverdagskampe i ni ud af de seneste 10 sæsoner alle ligger i foråret.
Andelen af hverdagskampe fra 2009/10 til 2014/15 steg med 267 procent.
I 2014/15 blev 66 ud af i alt 198 kampe spillet på en hverdagsaften. AGF var aktør i 12 af de 66 kampe, hvoraf syv kampe blev spillet hjemme, og fem ude. AGF havde dog flere tilskuere i gennemsnit til sine weekendkampe i den sæson. Det samme gør sig gældende for 2010/11-sæsonen.
Siden 2014/15 er andelen af kampe på en hverdag faldet igen, og i sidste sæson blev 16 procent af kampene afviklet på en hverdag. Ni ud af de 31 kampe i 2017/18-sonen havde Esbjerg fB, Vejle Boldklub eller Viborg FF som hjemmehold, og i 10 af de 31 kampe var de tre klubber på udebane på en hverdagsaften.
Både Esbjerg fB, Vejle Boldklub og Viborg FF havde i gennemsnit flere tilskuere i weekenderne, end de havde til hverdagskampene – nøjagtigt som AGF i både 2010/11 og 2014/15.
Jyske hold lokker bedst
Generelt lader det til, at de jyske klubber er bedre til at hive folk på stadion. I løbet af de seneste 18 sæsoner har hjemmekampe i Jylland i gennemsnit haft langt flere stadiongæster, end holdene øst for Lillebælt har formået.
I løbet af de sidste 10 sæsoner er der tale om 61 procent flere tilskuere i gennemsnit til de jyske holds hjemmekampe sammenlignet med hold øst for Storebælt.
Det bør ikke komme som en overraskelse, da hold som AGF, Esbjerg fB, Randers, SønderjyskE, Vejle Boldklub og Viborg FF generelt har langt flere tilskuere end sjællandske hold med Superliga-erfaring som eksempelvis AB, BK FREM, HB Køge og Lyngby Boldklub.
Hvorfor det lige er sådan, kan der være mange forklaringer på, men en af årsager kan skyldes, at afstandene mellem klubberne i Jylland er langt større, end de tilsvarende afstande for de sjællandske hold.
En anden forklaring kan være, at publikumsfaciliteterne hos de store, jyske hold er bedre. Bedre faciliteter har det med at trække flere folk til.
En tredje forklaring kan være, at klubberne øst for Storebælt ikke har været gode nok til at udnytte potentialet i de mange lokalopgør til at lokke endnu flere tilskuere på stadion. Når to klubber i samme lokalområde møder hinanden, er det oplagt for disse to klubber at opdyrke en rivalisering, eksempelvis på baggrund af lokal identitet.
Det er denne rivalisering, der skal øge antallet af tilskuere på stadion – også til klubbernes øvrige hjemmekampe, for der er ikke mangel lokalopgør øst for Storebælt.
Fordelingen af klubber fra øst og vest har med et par enkelte undtagelser været nogenlunde jævn i de seneste 10 sæsoner. Og i den kommende sæson har otte ud af rækkens 12 hold hjemmebane øst for Storebælt.
I den kommende sæson har 1. Division afgivet to af de mest attraktive hold fra sidste sæson til Superligaen. Det bliver derfor interessant, om Silkeborg IF og Lyngby Boldklub kan fylde hullet ud efter Esbjerg fB og Vejle Boldklub.
Det kan de næppe, og måske går det lidt ned i den kommende sæson. Der går dog næppe mange år, før udviklingen vender igen, og tilskuergennemsnittet igen stiger i landets næstbedste fodboldrække.
Sådan er det gået i de sidste mange sæsoner, og på den måde er udviklingen i 1. Division ganske stabil.
